© 1979 - 2019 Dansk Meteorologisk Selskab

sep 25

Hurricane Lorenzo

0 kommentarer

Hurricane Lorenzo kan blive helt usædvanlig! De fleste prognoser peger i øjeblikket på en CAT3, imens den bevæger sig mod Nordatlanten. Et par prognoser peger på en CAT4, hvor én enkelt prognoser tegner CAT4 på grænsen af en CAT5. Vi har set det før med hurricane Ophelia (2017), som ramte Irland som en subtropisk CAT1 hurricane og som i øvrigt var den værste storm, der havde ramt Irland i 50 år. Men Lorenzo er helt usædvanlig, da den simpelthen tager voldsomt til i styrke og ser ikke ud til at miste sine kræfter. GFS peger på, at Lorenzo ligger på et tryk på 940-945hPa, når den når ca. 200-300 km syd for Island. Jeg har fulgt med dette system fra starten af, og nu er der altså mere eller mindre kommet enighed i prognoserne. Det bliver spændende at se, om den rammer land. Nogle prognoser siger Storbrittanien eller Irland, mens andre prognoser siger Island. De fleste prognoser peger på, at den forholder sig over vandet, hvor den derefter går i land over Grønland som et stormlavtryk.

 

 

 

Newest Posts
  • På netop denne dag, for 147 år siden, ramte den seneste 'rigtige' naturkatastrofe Danmark. Som et kuriosum var ugedagen 13. november 1872, også en onsdag.En meget kraftig østenstorm, der visse steder nåede orkanstyrke, fik vandet i den vestlige del af Østersøen til at stige til højder på over tre meter (stedvis op til 3,76 meter)! Den voldsomme stormflod overskyllede en stor del af de danske kyststrækninger ud til Østersøen og tilstødende farvande. Mange steder blev de daværende diger gennembrudt, og en veritabel flodbølge rev huse, træer, husdyr og andet med sig på sin vej. Med glubende appetit gjorde stormfloden indhug på de sydøstdanske kyster, og delte for en stund både Lolland og Falster i to dele. Op mod 90 mennesker omkom alene på land, og op mod 180 på havet. Stormfloden medførte Danmarks største strandingskatastrofe, og i dag er det svært at forestille sig de smukke Østersøkyster tilplastret med skibsvrag og sønderslåede bygninger. Vandstanden kulminerede om formiddagen - og ved middagstid i den østlige del af landet og ud på eftermiddagen i den vestlige del af Østersøen. Efter stormfloden herskede der en udbredt altruisme blandt mange folk, og en af de første organiserede økonomiske indsamlinger blev sat i gang af staten - til hjælp til de 'vandlidte'.De diger, man i dag kan spadsere på langs Falsters og Lollands østersøkyster, blev bygget i årene efter stormfloden, og er derfor et levende minde om den store naturkatastrofe. Selvom vejrforholdene der fremkalder så ekstreme stormfloder i Østersøen er meget sjældne, så viser historiske kilder og flere års arkivarbejde, at stormfloden i historisk lys ikke var unik. Dermed er der en reel risiko for at en lignende stormflod kan optræde igen. Det er blot umuligt at vurdere om det sker i år, om to år, eller om 50 år. De seneste år er der dog sket et markant fald i antallet af østenstorme, som (blandt mange andre forhold) skal til for at kunne skabe en lignende hændelse. Ikke siden 1904 har en Østersøstormflod givet vandstande på over to meter ved disse kyststrækninger. Her til aften holdte jeg i forbindelse med årsdagen foredrag i Køge. Det var en særlig oplevelse at gå rundt i gaderne med hyggelig julebelysning, og forestille sig de oversvømmede gader, det frådende hav og den uhyggelige larm fra vinden og havet i forening, som beboerne i Køge (og mange andre steder) oplevede den dag i 1872. Dette blot ment som en lille notits på denne vejrhistoriske dag.
  • Har netop mærket tydelige rystelser her i Aarhus - som jeg blev vækket af. Andre som har oplevet noget? Ved p.t. ikke om det er noget jordskælv, men føltes akkurat som det der kunne mærkes i blandt andet København for nogle år siden.
  • Som ensemblet visar så är 850 hPa temperaturen väldigt hög i Moskva. Detta gör att det inte finns någon kyla att hämta därifrån även om vinden kommer från öst.