© 1979 - 2019 Dansk Meteorologisk Selskab

sep 25

Besøg af Hurricane Lorenzo i næste uge

24 kommentarer

Den tropiske storm Lorenzo forventes af NHC at blive en hurricane i løbet af det kommende døgn.

 

Langt væk fra landområder og langt ude i Atlanterhavet - og vi i Europa er nok dem, som kommer til at stifte mest bekendt med Lorenzo.

 

 

Ifølge både GFS og EC nærmer hurricanen sig Europa midt i næste uge, men modellerne håndterer selvfølgelig uvejret forskelligt.

 

 

 

Denne morgens GFS 00Z lader Lorenzo passere lige syd om Danmark som et kraftigt, ekstratropisk lavtryk.

 

Det havde været en god snestorm for den nordlige halvdel af landet om et par måneder ;)

 

 

 

Og så på min fødselsdag ;-)

Men ja - der er flere ensemblemembers der lader Lorenzo komme meget tæt på Europa - bl.a. så Irland bliver ramt af fuldblodsstorm. Det bliver spændende at følge - disse dages vejr kan næsten ikke blive mere kedeligt..

 

Enig. Lad os bare få noget rav i gaden. Vejret i disse dage er umanerlig tungt og mørkt, men dog behageligt mildt. 🙂

Seneste EC 00Z sender Lorenzo langt mod nord i Atlanterhavet - men gør det med stil.

 

942 hPa...

 

Det er helt typisk, at en fhv. tropisk orkan skaber usikkerhed i prognoserne, når den når op på vore breddegrader. Det bliver spændende at følge.

Av av av! 10 hPa lavere og det begynder at kunne konkurrere med de lavest målte tryk i Nordatlanten.

 

GFS 00Z er dog ikke helt med på vognen og kører en lidt mindre ekstrem version på 951 hPa

 

Satellitbilleder fra klokken 07:00 dansk tid her til morgen. Lorenzo er blevet en 4'er hen over natten - der må være bekymrede miner på Azorerne.

 

 

Skal Azorerne forberede sig på at blive ramt? Det kunne godt tyde på, at øerne skal forberede sig på en ordentlig omgang.

 

 

 

Hvor ofte er Azorerne egentlig blevet ramt af hurricanes af denne kaliber?

Hej Steffen,

Jeg skrev lidt om det i går her:

Orkan har kurs mod europæisk øgruppe - kan blive den kraftigste i 100 år

http://vejr.tv2.dk/2019-09-27-orkan-har-kurs-mod-europaeisk-oegruppe-kan-blive-den-kraftigste-i-100-aar

Det ser voldsomt ud, GFS 00z, kører det kraftigste vindfelt lige ind over Azorerne med vindstød omkring 50 m/s.

 

Og videre pladask til Irland. Hvis ooZ'eren holder stik med middelvinde på 128km/t og vindstød på 156 km/t, vil det bliver voldsommere end Ophelia forrige år.

 

 

 

Voldsomt bliver der hvis 00z holder kursen

Det bliver næsten for spændende, især hvis man bor på Azorerne. Jeg har været der én gang, da der findes flere endemiske randøjearter, som jeg også fandt. Klimaet er lummert og med høj luftfugtighed, mellem 20 og 25 grader døgnet rundt, mange skyer men også sol ind imellem. Der er dermed varme og fugtighed nok i atmosfæren på de kanter til, at en tropisk orkan stadig kan have det meste af sin vildskab i behold, hvis den rammer øerne.

sep 29Redigeret: sep 29

Det ser fortsat ud til at blive de to vestligste øer i Azorerne, nemlig Flores og Corvo, der bliver hårdest ramt. (Dagsommerfuglen Hipparchia occidentalis er kun på de to øer. Jeg fandt den der for et par år siden).

Her YR's udsigt for Corvo:

 

 

 

Et af de sjældnere vejrkort!

 

EC 00Z her til morgen - med et FLOT øje ud for den irske kyst. Vindhastighederne er i "vindmøllehøjde", så det er knap så voldsomt i 10 meter, men dog stadig fuld storm fra vest langs kysten.

 

@Morten S. Mølgaard (Aalborg) Tak, Morten. Jeg kan se, der er visse udformningsmæssige udfordringer, for jeg kan ikke aflæse de uploadede billeder i fuld format. Så jeg kan som vist på mit screenshot, ikke se det fulde billede. Måske @kasperhintz kan se på det. Jeg kan ej heller se notifikationer på mobilen, som jeg i langt de fleste tilfælde tilgår fra ☺️

 

Indlæs flere svar
Newest Posts
  • På netop denne dag, for 147 år siden, ramte den seneste 'rigtige' naturkatastrofe Danmark. Som et kuriosum var ugedagen 13. november 1872, også en onsdag.En meget kraftig østenstorm, der visse steder nåede orkanstyrke, fik vandet i den vestlige del af Østersøen til at stige til højder på over tre meter (stedvis op til 3,76 meter)! Den voldsomme stormflod overskyllede en stor del af de danske kyststrækninger ud til Østersøen og tilstødende farvande. Mange steder blev de daværende diger gennembrudt, og en veritabel flodbølge rev huse, træer, husdyr og andet med sig på sin vej. Med glubende appetit gjorde stormfloden indhug på de sydøstdanske kyster, og delte for en stund både Lolland og Falster i to dele. Op mod 90 mennesker omkom alene på land, og op mod 180 på havet. Stormfloden medførte Danmarks største strandingskatastrofe, og i dag er det svært at forestille sig de smukke Østersøkyster tilplastret med skibsvrag og sønderslåede bygninger. Vandstanden kulminerede om formiddagen - og ved middagstid i den østlige del af landet og ud på eftermiddagen i den vestlige del af Østersøen. Efter stormfloden herskede der en udbredt altruisme blandt mange folk, og en af de første organiserede økonomiske indsamlinger blev sat i gang af staten - til hjælp til de 'vandlidte'.De diger, man i dag kan spadsere på langs Falsters og Lollands østersøkyster, blev bygget i årene efter stormfloden, og er derfor et levende minde om den store naturkatastrofe. Selvom vejrforholdene der fremkalder så ekstreme stormfloder i Østersøen er meget sjældne, så viser historiske kilder og flere års arkivarbejde, at stormfloden i historisk lys ikke var unik. Dermed er der en reel risiko for at en lignende stormflod kan optræde igen. Det er blot umuligt at vurdere om det sker i år, om to år, eller om 50 år. De seneste år er der dog sket et markant fald i antallet af østenstorme, som (blandt mange andre forhold) skal til for at kunne skabe en lignende hændelse. Ikke siden 1904 har en Østersøstormflod givet vandstande på over to meter ved disse kyststrækninger. Her til aften holdte jeg i forbindelse med årsdagen foredrag i Køge. Det var en særlig oplevelse at gå rundt i gaderne med hyggelig julebelysning, og forestille sig de oversvømmede gader, det frådende hav og den uhyggelige larm fra vinden og havet i forening, som beboerne i Køge (og mange andre steder) oplevede den dag i 1872. Dette blot ment som en lille notits på denne vejrhistoriske dag.
  • Har netop mærket tydelige rystelser her i Aarhus - som jeg blev vækket af. Andre som har oplevet noget? Ved p.t. ikke om det er noget jordskælv, men føltes akkurat som det der kunne mærkes i blandt andet København for nogle år siden.
  • Som ensemblet visar så är 850 hPa temperaturen väldigt hög i Moskva. Detta gör att det inte finns någon kyla att hämta därifrån även om vinden kommer från öst.