På netop denne dag, for 147 år siden, ramte den seneste 'rigtige' naturkatastrofe Danmark. Som et kuriosum var ugedagen 13. november 1872, også en onsdag.En meget kraftig østenstorm, der visse steder nåede orkanstyrke, fik vandet i den vestlige del af Østersøen til at stige til højder på over tre meter (stedvis op til 3,76 meter)!
Den voldsomme stormflod overskyllede en stor del af de danske kyststrækninger ud til Østersøen og tilstødende farvande. Mange steder blev de daværende diger gennembrudt, og en veritabel flodbølge rev huse, træer, husdyr og andet med sig på sin vej. Med glubende appetit gjorde stormfloden indhug på de sydøstdanske kyster, og delte for en stund både Lolland og Falster i to dele.
Op mod 90 mennesker omkom alene på land, og op mod 180 på havet. Stormfloden medførte Danmarks største strandingskatastrofe, og i dag er det svært at forestille sig de smukke Østersøkyster tilplastret med skibsvrag og sønderslåede bygninger. Vandstanden kulminerede om formiddagen - og ved middagstid i den østlige del af landet og ud på eftermiddagen i den vestlige del af Østersøen.
Efter stormfloden herskede der en udbredt altruisme blandt mange folk, og en af de første organiserede økonomiske indsamlinger blev sat i gang af staten - til hjælp til de 'vandlidte'.De diger, man i dag kan spadsere på langs Falsters og Lollands østersøkyster, blev bygget i årene efter stormfloden, og er derfor et levende minde om den store naturkatastrofe.
Selvom vejrforholdene der fremkalder så ekstreme stormfloder i Østersøen er meget sjældne, så viser historiske kilder og flere års arkivarbejde, at stormfloden i historisk lys ikke var unik. Dermed er der en reel risiko for at en lignende stormflod kan optræde igen.
Det er blot umuligt at vurdere om det sker i år, om to år, eller om 50 år. De seneste år er der dog sket et markant fald i antallet af østenstorme, som (blandt mange andre forhold) skal til for at kunne skabe en lignende hændelse. Ikke siden 1904 har en Østersøstormflod givet vandstande på over to meter ved disse kyststrækninger.
Her til aften holdte jeg i forbindelse med årsdagen foredrag i Køge. Det var en særlig oplevelse at gå rundt i gaderne med hyggelig julebelysning, og forestille sig de oversvømmede gader, det frådende hav og den uhyggelige larm fra vinden og havet i forening, som beboerne i Køge (og mange andre steder) oplevede den dag i 1872. Dette blot ment som en lille notits på denne vejrhistoriske dag.
De personlige beretninger fra folk på land - og især de søfarende - er i overflod, og altid meget spændende og dramatiske at læse. Konsekvenserne for de enkelte dengang var også meget mere omfattende end i dag. Et mistet landbrug kunne betyde at en hel familie gik til grunde. Ja, de danske østersøkyster rummer den dag adskillige spor fra stormfloden. Det vil blive en længere historie at udrede bare en del af dem. Men der er bl.a. fortsat flere vrag langs kysterne - herunder især i Køge Bugt. De kan ses, f.eks. ved lavvande.
På Stevns er der flere steder strandvolde inde i skovene, ligesom man kan finde overskylstunger på Feddet ved Præstø Fjord. Der er opstået nyt landskab i form af dybe søer ved Falsters østkyst. Derudover er der pudsige elementer, hvor skibstømmer fra skibe er brugt til bygninger. Man kan se det, hvis man ved, hvor man skal lede. Derudover har jeg selv på nogle af mine undersøgelser sammen med en god ven, fundet mursten der med (stor!) sandsynlighed stammer fra 1872, som ligger lagt inde på kysten. De har været på skibe.
En anden kort anekdote - nok mest til de historieinteresserede: Under den store nordiske krig, hvor søslaget i Køge Bugt i 1710 indgik. Her blev linieskibet, Dannebrog(e), beskudt og eksploderede, hvorved en stor del af besætningen omkom - herunder den berømte danske søofficer, Ivar Huitfeldt. Det er efter ham at en del af fregatklasserne i det danske søværn er opkaldt. Skibet sank, og forsvandt på havets bund, til trods for ihærdig eftersøgning fandt man det ikke i datiden. Efter stormfloden i 1872 - mere end 160 år siden, dukkede vraget op på sandbunden, hvilket viser at stormbølgebasis har nået dybere end længe (måske siden en anden stormflod i midten af 1700-tallet).
Herefter har man hentet mange dele af skibet op. Blandt andet ankeret og kanonerne - som den dag i dag kan ses ved Ivar Huitfeldts monument på Langelinie, lige ved siden af MI's gamle bygning. Her kan man se kanonerne som indtil 1873 lå på havets bund. De ældste dele af skibet er dateret til 1564.
Ankeret (som er flere meter højt), står på Holmen ved et militært område, men i dagtimerne kan man se det. Her er også en mideplade. Vedhæfter lidt billeder.
Tak for en spændende "notits" Sebastian. Det må have været skræmmende at opleve. Og det gør det selvfølgelig ikke bedre at det jo er kommet som en "trold af en æske" for folk på den tid, må det formodes. Var der permanente landændringer på Lolland og Falster efter denne begivenhed? Jeg tænker på om der er små halvøer der forsvandt og den slags?